NÅR KOMMUNIKATION FÅR HØJDESKRÆK

Communicating Worlds åbnede med en trapez artist, som oppe under loftet dryssede sedler med spørgsmål ud over de fremmødte. Ideen var at overraske. Måske minde nogle om deres højdeskræk. Og om at det handler om at kunne spænde mellem højtsvævende ideer og det praktiske helt nede på jorden.

I 2010 var der 76% af den danske befolkning, der uforbeholdent støttede den danske udviklingsbistand. I 2015 er det tal dalet til kun 63%. Hvad er der sket? Og hvad kan vi gøre ved det? Det forsøgte en samling af journalister, kommunikations- og pressearbejdere, aktivister, frivillige, festivalfolk, kulturarbejdere, undervisere, forskere, studerende, konsulenter, fotografer og mange flere at svare på ved konferencen Communicating Worlds.

Den 3. og 4. april havde Timbuktu Fonden, som holder til på AFUK i København, inviteret til en konference, der satte fokus på, hvordan man skal kommunikere om udvikling og det Globale Syd.

Spørgsmålet er, om fortællingen om udvikling og udviklingsbistand har ændret sig de sidste 50 år, eller om vi ikke bare bliver ved med at gøre det samme, når vi skal fortælle om virkeligheden i udviklingslandene?

Samtidig må vi spørge os selv, hvad det betyder for danskernes holdning til udviklingsbistanden, at 73 % synes, at de ikke ved nok om forholdene i udviklingslandene?

Og hvad med det visuelle aspekt? Er det i orden at bruge billeder af sårbare børn til at skabe opmærksomhed om global fattigdom?

 

GENSKAB DEBATTEN

Den første taler var advokat og forfatter Petina Gappah fra Zimbabwe, som talte om muligheden for at “reframe” eller omformulere debatten omkring udviklingshjælp, så man kunne sælge ideen til dem, der ikke tror, at hjælpen hjælper. For at være lidt provokerende pegede Petina på, at man i flygtningekrisens skygge kunne fokusere på, at udviklingshjælp skaber social sammenhængskraft i flygtningenes og migranternes hjemlande, så der er mindre behov for at rykke mod Europa – hvilket igen højner den sociale sammenhængskraft herhjemme.

“Hvis der er samme muligheder for at skabe sig et liv med fred, bolig og job i Afrika som her, behøver man ikke lede efter det i Europa,” sagde Petina.

 

UDVIKLINGSBRANCHEN ER POLITIKFORSKRÆKKET

Det næste punkt på dagsordenen var en paneldebat mellem Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne, Ulla Næsby Tawiah fra Udenrigsministeriet og Erik Vithner fra CISU – Civilsamfund i Udvikling. Fokus var at skabe om at skabe opbakning om dansk udviklingsarbejde og Mette Gjerskov havde et klart budskab til forsamlingen.

“Udviklingsbranchen er alt, alt for politikforskrækket,” sagde hun henvendt til hele rummet “I skal ind i lokalerne på Christiansborg, for det er dér, beslutningerne bliver truffet. Det virker at dukke op til samrådene, se politikerne i øjnene og manifestere, at der er mange mennesker, der mener noget om udviklingsarbejdet”.

Erik Vithner fra CISU pegede på, at det er nødvendigt at danne brede alliancer mellem udviklingsmiljøet, dansk erhvervsliv, institutioner, uddannelser og så videre. “Vi skal gøre dansk udviklingssamarbejde til en folkesag og ikke kun fokusere på Christiansborg,” sagde han.

 

MEDIERNE SKAL GØRE NOGET NYT

“Lad folk fortælle deres egne historier”.

Det var budskabet fra Zacharias Khadudu, som er journalist, flygtning fra Kenya og en af kræfterne bag Dagbladet Informations flygtningeavis i oktober.

“Når andre gør det for dem, bliver historierne ikke hele”, sagde han og kritiserede det, han kalder faldskærmsjournalistik, og som netop er, når folk skriver om områder, de ikke besøger.

Zacharias Khadudu sad i panel med redaktør Lotte Folke og den syriske advokat og flygtning Mustafa Ismail, der også var journalist på flygtningeavisen. Flygtningeavisen var et kæmpe hit, der blev total udsolgt, og historien om avisen skrevet af flygtninge gik også verden rundt.

“Der har været en udvikling i, hvad vores læsere vil have”, sagde Lotte Folke. Hun pegede på en fælles følelse af menneskelighed, der går på tværs af grænser og etnicitet.

MAN SKAL IKKE SNAKKE FOR FOLK, DER KAN TALE FOR SIG SELV

I dagens sidste oplæg talte praktikere fra fire internationale organisationer om, hvordan de arbejder med kommunikation med og omkring de mennesker, som det hele handler om.

“Folk har allerede stemmer. Vi faciliterer dem bare og giver dem opmærksomhed”, forklarede Ivan Sigal fra Global Voices. Global Voices fungerer som en kanal for alle typer politiske og marginaliserede grupper, og budskabet er, at man ikke behøver snakke om folk, når de kan snakke selv.

Derudover deltog Naomi Linehan fra Dóchas, som er en irsk organisation, der har lavet en omfattende Code of Conduct for de irske udviklingsorganisationers kommunikation, så det sker med værdighed og respekt. Læs den her.

En anden deltager var Nicklas Poulsen, som står bag kampagnen Radi Aid fra SAIH – Studentenes og Akademikernes Internasjonale Hjelpefond. Ideen er gennem satire at sætte fokus på, hvordan vi snakker om udviklingslandene. Tjek Radi Aid ud!

Den sidste deltager var Judith Madigan fra BrandOutLoud, som hjælper organisationer med at finde kernen i deres arbejde.