DEBATMØDE MED UDENRIGSMINISTEREN

Den 4. april var Sammen Til Udviklings repræsentant med på Krogerup Højskole, som havde inviteret udenrigsminister Kristian Jensen til debatmøde om fremtidens udviklingspolitik. 

Udenrigsminister Kristian Jensen har gennem de sidste mange uger været på Danmarksturné for at snakke med danskerne, erhvervslivet og ngo’erne om den nye, kommende udviklingspolitik. Han spørger blandt andet, hvordan de cirka 15 milliarder kroner, som Danmark årligt investerer i udviklingslandene, kommer til at gøre bedst gavn.

”Vi og resten af verden står foran store udfordringer blandt andet i forhold til kriser og krige, der løbende skaber migranter og flygtninge,” siger udenrigsminister Kristian Jensen i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. Det er på den baggrund, han gerne vil snakke mere med civilsamfundsaktørerne, og nogle af de spørgsmål, der presser sig på er:

  • Hvorfor giver vi overhovedet udviklingsbistand?
  • Er næstekærlighed nok, eller skal det være et krav, at vi selv får noget ud af det?
  • Hvad med de 17 nye verdensmål? Er de alle lige vigtige, eller skal vi satse på et eller to områder?

 

HVEM ER UDVIKLINGSBISTANDEN FOR?

Men det var bare de indledende spørgsmål. Ved selve mødet stillede ministeren de dilemmaer op, som han har forsøgt at få de danske borgere, de danske foreninger og det danske erhvervsliv til at tage stilling til gennem det sidste stykke tid. Han spurgte blandt andet:

  • Skal vi støtte fattige eller flygtninge?
  • Støtter vi af egeninteresse eller barmhjertighed?
  • Skal vi samarbejde via danske organisationer eller direkte med syd?
  • Skal civilsamfundet afhjælpe nød eller lave fortalervirksomhed?

Og hvad blev der så sagt? Ikke så lidt, faktisk. Kristian Jensen lagde selv ud med at sige, at havde han brug for hjælp til at vælge, når der skal prioriteres:

“Hvad skal jeg vælge, når vi skal prioritere?  Hvordan skal jeg prioritere de her grupper op mod hinanden, når vi skal lave finanslov? Jeg skal vægte flygtning op imod at hjælpe fattige. Hvem skal vi hjælpe?”

 

FALSKE DILEMMAER

De tilstedeværende reagerede dog hurtigt på de svære spørgsmål og pegede på, at der også var tale om falske dilemmaer, for verden er ikke så sort-hvid, at man bare kan vælge.  Repræsentanten fra CSU-International og Sammen Til Udvikling gjorde blandt andet opmærksom på, at selvom mange virksomheder har meget at byde på og gerne vil hjælpe, er det sjældent at de gør ting pro bono; de skal også have noget ud af det på lang sigt og går ofte efter profitten. Samtidig er der mange af dem, som ikke kan operere i nogle lande, fordi der simpelthen ikke er infrastruktur til det. Derfor er civilsamfundet utrolig vigtigt – for hvem andre knokler frivilligt på for at hjælpe andre mennesker?

Flere andre pegede på samme problematik, og nogle understregede også, at mange af de problemer, der er i det Globale Syd, er skabt af Vesten. Til slut understregede Kristian Jensen, at han havde været glad for det store engagement.

“Politikken bliver ikke lavet i et lufttomt rum, og jeg vil bruge diskussioner om problemstillinger, uanset om vi er enige eller ej. Vi bliver klogere af uenigheder og nuancer. Jeg lytter til, hvad der bliver sagt. Og hvad der måske ikke bliver sagt,” sluttede han af.